musika a la 3

jeg ligger på taget

af bestem mig selv

jeg slikker regnen af dit sår

jeg ligger på regnen af en anden verden

og tænker på teglsten

sårrester fletter sig ind

mellem percussions dumpe slagkraft

luften er rå

mellem himmellegemers vingeløse valg

af forvrængede

fravalg

som en anden lyshåret sylfide

på andre kanter

kantsten og teglsten

en strandvaskers idéer om

fugle på himlen

og du væsker som himlen

som himlen

i bestem mig selv

http://www.youtube.com/watch?v=9_g0TpTmIIk







De går ned til det sted
kun De kender til
hendes læber er sultne
efter at blive
bidt underlæben omsvøbt
af overlæben hans og hendes
pege og fuck
finger triller som lys
gennem cykeleger
over hans håndryg i januar

fuglene nipper hendes læber
smager af frugt
i hans øjne


hendes tårer triller som et
mikroskopisk hav
kun De kender til
et mikrokosmos
hun kalder det
indbegrebet af ubegribelighed
det fatter du slet ikke
siger hun


De går helt amok i et kys
hvor ingen får et ord indført
hvor alt får et ben indenfor


deres hudfolder udfolder sig
spjætter af fryd
som et elektrisk hegn ramt af lyset
står de bevægede i frossen grøn
hun står på det yderste
af sine tæer
og sin verden
mens også han
nærmest letter
fra jorden

Det første stykke musik, dedikeret til en mand der trods sine 77 år må få alt, hvis han spørger.

(inden jeg begynder vil jeg bare gerne lige tilføje at jeg ikke er ude på blasfemisk opførsel, men er lidt bange for at med mit niveau, er det det ender med. Åh Leo, undskyld.)







Metamalerisk malplaceret
med ubehjælpelige lydebevægelser
behjælpelige englestemmer og mig selv
det er jo det det hele handler om

således venter jeg af hele mit hjerte
oppe i tårntoppen oppe i hårtotten sidder
alt det
jeg ved du venter på
jeg venter på du
beder om

således brænder alle de billeder
der findes af landskaber
jeg har skabt
mellem os således
brænder brønden jeg kastede dit kolde englelig i
sølvblå som om du ventede på mig

Og med Rapunzel i røret
ringer jeg kundeservice op
giver dem en overhaling med
tanken om
at det her er
og bliver aldrig
en disneyfilm

Musikalske guddommeligheder

Jeg vil se musik.

Du udvælger en sang og jeg er pisse ligeglad med om du hader eller elsker den, sangen skal bare fungere som "inspiration", I just puked in my mouth over ordet inspiration til trods for anførselstegnet, men man ved, hvad der menes der med. Det kunne da være mega svedigt, hvis man tog en sang højt elsket og skrev et legendarisk digt, men det står frit for.

Sangen skal være fra dette årtusinde og eneste formkriterium er, at det ikke må indeholde enderim.

Post eventuelt eventuelt link sammen med digtet.

For at sige det mildt: This shit is wide open. Værsgo.

Guldigt

Ved brabrandsøen ligger det her fyrtårn
han elsker helt ad helvede til
du kan se hvordan din frostånde blander sig
med horisonten og kvindelige cyklisters muskler

teenagere har skrevet kærlighedserklæringer med
rå klicheer på den slidte bark mens de med
sikkerhed har kneppet og kneppet til deres
lyserøde forelskelse gled ud af kroppen


træets negle er blevet til jord for året er spritnyt
han afmærker sit territorium med med gul sne til ukendelighed
og himlen er blåviolet ung som james deans karisma
om natten når uendeligheden sætter ind over skyline

hendes luftkys er hermetiske i en søjle af lys
hende han har på hjerte halvdelen af tiden
og som søerne er vidtåbne landskaber sejler
hendes minder over hans ansigt der breder sit ocean

Gul #3

ind mellem det vaakumpakkede lys
kiler kraften sig ud gennem linjerne
kiler kræften sig ud gennem viljerne
vælger virkeligheden fra i et sprængfarligt øjeblik

og så går hun med bare tæer
over guldbroen hinsides Nekselø
hendes runde skikkelse rettes ud
og jeg kan se hende gennem kikkertens etui

øjeblikke forsvinder og kun fornemmelsen
er tilbage, hendes hånd der er halvvejs lam
jeg hviler i sorgens gullige ro
vælger erindringen fra, for den er grøn

og sådan glemmer jeg den grønne have
hendes raspende stemme
og historierne
og således glemmer jeg det aldrig

Gule balloner 3

Den surrealistiske ultramarin står svedigt op
af den krøllede gule som en norsk nattehimmel
jeg husker vrådal for ski og gedder vi fangede i åen
bedstefar og jeg for evigt i et blegnet fotografi

senere på dagen åd vi bedstemors søsters sild
de var fucking søde og blev smækket på franskbrød
døden er en cigaret mellem legendariske læber
en midlertidigt trøst betragtet i et mytologisk fotoalbum

vi kan gå fra og til mentalt og snakke om i nuet
for nu er for nu aldrig for sent altid for fedt
jeg farer rundt i kærlighed som mine træsko var the shit
vi ved hvor vi skal hen som duer der solsortner

livet er killer af en darling jeg aldrig ville skrive ud
af lungens poesi, hele lortet pulserer til du lukker
og slukker din smøg med en stilethæl i november eller
et par sneaks der har gået kloden rundt i blod

gul poesi II

kryberens helvede
om helvedet siger vi intet
jeg suger mig til tiltag indad
som IKEA på svampe

hjernemassen er som snot
klistrer sig fast
på stænger knejsende mod himlen
ser intet foruden stjernevrimlen

og bag den ufokuserede horisont
gemmer sig intet mindre end
noget andet
måske sågar en bedstefar på bar, ryger galar

sådan siges det døden er gullig
synende gusten af for mange smøger
sygeligt forvreden i riller man ikke ved
hvor kommer fra

Den første gule poesi

På bedstefars afdøde sofa stak vi hænderne
mellem sprækkerne efter femmere tiere og ofte
var der sedler sagde han men der var intet
af værdi kun i dag en rigdom af nostalgi

hans furede arrede ansigt og tynde krop fuld af levet
liv lå kraftigt afkræftet hen med elskede omkring
og blandt at være sig selv tro altid
lærte han os at sulten er bedre end mæt

at nysgerrighed på livet aldrig stopper
så min mor med gennemblødte kinder i øjnene
nu kan jeg altså ikke mere
solen brændte igennem den morgen

igennem hospitalets tusind refleksioner
alting virkede håblyst mens
bedstefar sank sammen som stilhed i havet
og tog sit sidste åndedrag

Billeddigtning og gule nuancer

Tak for kaffe, det her fonetikforløb trak tænder ud på mig! Mest af alt fordi jeg simpelthen ikke fattede hvad der stod! Min bevidsthed er så fast forankret i et visuelt sprogudtryk, at lydliggørelsen virkelig caught me off guard!

Nå, nu til næste uges udskejelser. I uge 4 skal vi kaste os over digtning til billeder.

- Vi skal skrive digte der knytter sig til et billede.
- Billederne er selvvalgte, men der skal optræde en "død" genstand/ting på billedet.
- Metrisk skal digtene bestå af fire strofer med hver fire vers i.

Det overordnede emne til denne udfordring er GUL

Billederne digtene knytter sig til, skal postes sammen med digtene.

ENJOY!

//SS

TAIT AAS NEGGÅR SHET FONNÆTIKS ÅRN A BETSJH

vi væltår på de klåb såm gååwstbåstårs
jarj haltår gevaldit på mit tait aas højjårben
vi wårnt tu såk de ihvål speurræts aut åf pibbåls alkohårl
du så gardlaik ækstrårtæwræstriål, di spellår karnjæi wæst, dåårgg
så buhmbåksøn brauer: låårv lårkdarwn, kiip juår låårv låkd darwn

årg når gryød faller på din aas dær barwnsår såm æ gæddåwbuhddi
blinkår skyøn skitsåwfwrænik, strobboskobød blir en stjærnesmutti

dahm tait du siår dahm rait til damår: ets bættår dan jårs
ai kan titsjh ju, båt ai haf tu tjartsjh

bæibi bæibi bårj åw bårj ets gøt tu nåu jar
ai put jur ting darwn flep et an wrevørs et

skydarh mæd skarp fonetik A.K.A. sex

suparsånek gåutbahrbahr, nåssøhkarpar
bauwlænz ned a trapparnøh mæd eksårsismøhfåum smort ud
jarj braikkar hans tud, traikkar ud, flåsh et auwt æniwæi

mai melkshæik bwrengs årl døh thågs to da klårb
ow aiv gart a fiileng fefti zænt dåkkar åp
kåz tudæi ær min ekkøh-føzæhlsdag, ta de a

jarj spraijker dinøh lår åp på langs, gæt et gåwing laik a daik
vaskar vit, dee ær beskit, sens ai uas thøhtiin, trist
låkkar åp får skidøhhålløth, går i gålløth
iuh wreplaise mai mållæth uith a bullæth

DIS GÅWS AUT TU ÅRL DE LÅVERS AUT DER I EN FEJVÅR

Marmar mia hir wih gåw aggææn
marj marj harw kan arj wrøissest juh

jår laårv wårssåååw diip bæjbi
båt naauh ets brååwkøn tælløfååwn waajers
an wii kan kårl årl ammæwrikan drihms ååf mæjbi
mi an marj garj billi gåws tutte klåb to slaam darwn bajers

såg wii ælskår lejk mæjniaks
lejk nåwbåtti gefs a shet
såg wii kyylår farstfuud såm mæknårggæts ned
årg wii sæg wårt de fåk wårs dat
øh bil djårtsj busj ded nåt wårnt tu splet
lejk vårs laråååhv witsjh es a råndbarberåd ged

fonetisk flawar pawar på en fiar

Violættøh tjikz, tøzepii
aim en låw uith thez seenøøri
purpuångøh and wi ar fwi
vi ær vad vi ær år nåt tu bi

amarikan pais ow amarikan lais
vi pråppøhs mæd lort åm amarikan laivs
sæil auwæi enøhn vi lægar tel kais
låv yu lång taim fåran en pais

jippi kai iæah ow et græb på min gån
skydar tviuløhn væk mæd min hånibån
tænar en splif på kalofårnian biich mån
dee altid ær sårn, amarikan fån

FONETISK SIK I Æ KRANJE PÅ DEN WÆJ ASSIN TRÆJ

Jarj samlår hin åp i en spæktakulær vaiolæt filmsene
i skarfææjs vor vor ævribodis aal patjino
snakkår i fåwn jarj spør darj lejk a jendelmaan
wudju lejk tu sæj hællååw to mej lidl fræænd
kåz ej låv de smæld åf næjparm in de mårning
nåt to spik åf pusssi måwst sørtanli åg probbebli
de wæi dru barrimoar muvs wet swahggår i tjarlis
æjndjels kulnæs såm wrianna ånter marj årmberælla
ælla ælla åh åh åh åh i wårner iit ju åp som prekken årver i
djurræsik park darjnasårstejl en ryønnø pis
stol skut i den måst bjuttefål marws åf
bjuttefål månne årg månøn faller på dit fæjs
såm da tågni mårntanna blir plaffe sønner flat
voræftår he dråbs entu de puul de vårld is jords

Fonetisk grød numæro duo

mårdarfårkar
de ær væl pasøhnø at stahrde sådan et degt mæd mårdarfårkar
når  duuwds sedder dærjæmme ow gåggar
så hængar jarj på jøhrnøt a Blåkbåstar
jarj ær får rænt, får har duh set va de zhit kåstar?
Så ser jarj traiilerjs gænnøm kighålløt
påztars dær spajlar sarj i parkætgålløt
thjiks, nårjne, et lii dær ær forkålløt
Jårnny Dæph dær døppar sit fjæs i skønhedsidealar
Kamarån Diass ow alløh hinøhs liwskwalar
kåk tæiles, de svalar
når jarj kænar mit azhåwl ow marj sæl
ow kænar nåmshållet enåf tæl
at dee der bliwar min realeti
til jarj dør mårdarfårkar

FONETISK SUBBERSÅBBE VERSJON WÅN

lajla er en småk skaangk a en bitsjh åg han er
såm taet u a en fåkking hoedrålle i
en kwinten taærrøntinåwsk blåkbåster kånstant
mæn narj narj dé blabla lajla ve se djerri markwajer
han vil se tom kruus tåp gåern i tåp gån
hævvi sjet blåwing åp mårderfåkker eller keld beld
Uh mand Uma er gåt nåk darjli i dæn såm krøæææjsi aas
femministisk pibbi dé er lejk den åndenlynmæ ånpræssædændød
næhvar befår sien å nåå jaa så har de tajtanik
på dé ve dé den ka vi sakdens ta skat bar jarg
lii ka ta ti trangkvalejsers i æ snåptaw vabbehar
inden leo gard daam nardo jåkker gåt i spinatøn ders lårv
løbår ug i sanne åhr WEM leggår så dær knap så dåwp såm de
tønde øl a en kåksåkkår snårkønnø
æfter æ mørkes harwlændæ frambru; marj, narj, ællårs taark.

FORPULET FONETIK

I denne uge vil jeg se fonetiske digte. Det vil sige digte, der er skåret helt ind til deres lydlige essens og udelukkende består deraf.
Vi skriver ud fra det overordnede emne "amerikansk film" i al sin glory. 

Eksempelvis bliver "Jesus Christ" til "Djisses Korarjst" eller "sagde" til "sae", "klamphugger" til "klamhågger", jaloux til sjallu ( de nordmænd har fat i den lange ende) and so on and so forth.

Digtet skal være 10-15 linjer langt og på hver enkelt linje skal der optræde mindst ét amerikansk ord, der som sagt er lydliggjort. Det er pisse mærkeligt i skallen, men også en smule sexet alligevel. Gut lok.

Kærlighedssonet # 4

så sprudler himlens læber skam sublim
jeg ser skærets trompet synge din krop
enhver galakse fjern og nær er din
med klangbund dunker hjertet tjekket pop

ved stjernestød elskes skoven hvidlig
hun swagger tryllebundet rundt i by
du klapper perfekt, du rammer virklig
jeg skinner glad i din sjæls paraply

du gnistred WOW, du er så dejlig tøs
hinandens puls vi tog, vi knepped blidt
elektrisk skuldre buldred, ét var født
men hendes knogler drog til nye ridt

og næven fuld af sommerfugl jeg snart
i nattens sorte puppe blomstrer klart.

Kærlighedssonet #3

og formiddag når lyset ruges ud
og farven skabes mellem himlens riller
det er i tanken ham der står for skud
mens højrehåndens pegemand den piller

Hans ryg er formet som et cykelstyr
hans ben er lange hoppemuntre kæppe
hans bryst er som et nøgent tarzandyr
han er så flot, ham vil jeg gerne kneppe

og i et snuptag trækker han mig ind
jeg blir som smør i nissens risengrød
han fingermaler legen i mit sind
og alt og intet vender op og ned

sådan sker det tusind tanker svinder
når jeg ligger trygt i mandens hænder

Kærlighedssonet # 2

i aftenskæret kribler hun med sol
og krabber kravler tyst mod breddens grader
fra glas og skrig jeg padler stærk til ro
hun kysser stille lungens vilde farver

så triller tåre dyb på kind af kys
så blid som kid så skarp en gløden blød
fra kernen skyder stjerner død med lyst
mit blod er rejst som fugl i luftens skød


et pulsår sammensmeltet knoglens hast
jeg spiser tidlig sol og vågner klart
hun bryster dråbers kåber bort med klask
jeg fór i sky med morgenmund i bart


nu spiser hun en andens ord forstår
jeg intet nu er alt et evigt skår.

Kærlighedssonet #1

I morgensolen sukker han med lyd
som brøleaben fra en drøm jeg har
han strækker sig og udfordrer min dyd
selvom han sover, smuk med røven bar

og morgenhud mod slattenhud er blød
mod prikken på og prikken i hans glans
jeg ligger lidt og vrider med mit kød
for jeg vil ha opmærksomheden hans

hans rækken mod mig, næven er så stor
der lukker sig et favnfuldt øjeblik
jeg svæver bort i sjælfuldt englekor
og lukker læben om hans stive pik

og alt må vente kun med den besked;
at ventetid er fyldt med kærlighed

Kærlighedssonetter

På denne, den syvende dag er det min tur til at vælge emne og benspænd.
Well, jeg har besluttet mig for at blive inspireret af en konkurrence det kongelige teater holder, og derfor blive benspændene meget genretro, jeg lover jeg finder på noget lidt mere opfindsomt næste gang det bliver min tur til at være førstevælger.

overordnet emne: Kærlighed
benspænd: sonetform
jamber (5 versefødder pr. vers)
14 vers
rimformen a b a b – c d c d - e f e f - g g

Der er selvfølgelig stor mulighed for at i får lyst til at sende nogle forslag ind til konkurrencen, men det er ikke en del af reglerne at vi skal.

Fortsat god søndag, jeg vender tilbage efter horribel pædagogikopgaveskrivning (så meget for DEN hviledag!) i morgen, og så HÅBER jeg at jeg har en sonet klar til jer, ellers kan det jo være at Mortigra har noget at fyre af.

læs om det kongelige teaters sonetkonkurrence her

Vinterhaiku akt eight

vinter falder af
landskabsromantisk meta
forik for dværghøns


dådyrøjne
jeg svimler på røv over
dådyrøjne


jeg kan se det sner
kan du se hvad jeg hører
lyden af stilhed

det syvende vinterhaiku

Dig og dine, bryst -
er ude på skrammer og
jeg kan lide det

du kryber ind i
krystalsnegrønhvidtbladbad
mælkhvide bryster

henover bakken
landskabsbeklædt som kvinde
snedronningen er

Vinterhaiku 7

Den varme årstid
du er blød du er så cool
kærlig kølighed



Under fire træ'r
vi er ens to øjne på
snebad i blad



Du flasher brystlys
byen buldrer tordengudsk
kysset blir krystalt

Vinterhaikusex

vi er mere værd
overvurderingstillid
kølig særlighed


vi ser fælles på
dalende formationer
indesneet os


stroposkob i fjæs
similisnekrystaller 
stormende mod os

Vinterhaiku NO 5.

vi kaster blikke
simultantumultarisk
varm karmablingbling




dit syn på ting som
snekonstellationer
stjerneballader




hvor er du når jeg
er var er du helt væk som
lyden af solstorm

Vinterhaiku i et firtal

på den måde er
jeg et flydende stykke
himmellegeme

hun ryster snestorm
på puden og kaster op
på den matsorte

han, transseksuel
med matsorte stjerner i
favnen på Gud

Vinterhaiku numba 3

Hun siger himlen
med transseksuel stemme
er et fladt TV



dage sner det ser
det sort ud sner det mere
sort of whitest sky



Hun siger sne sne
som om kærligheden var
et sølvfad af gud

Vinterhaiku #2

skridsikre sko på
han har skridsikre sko på
hvidt stads klistrer jo

tunge tanker på
hun har tunge tanker på
tungt stads klistrer jo

kampen om kysset
trækker tændernes gnistren
i langdrag i sne

De tre første benspænd er: Skriv 3 japanske haikudigte om sne, IKKE et dansk, hvor reglerne er knap så stringente. Det japanske haiku består af 17 stavelser, henholdsvis 5, 7 og 5 stavelser på hver linje. Altså første og sidste linje på 5 stavelser, og den midterste på 7 stavelser.
Digtet skal indeholde naturreferencer og foregå i nutid.

Vinterhaikuer

regnen falder hvid
om fugle taler solen sort
ud i det blå hvad



snemand uden ryg
i næsen alt for meget
blæst på landet



kulden trænger ind
som reversibelt sollys
vi labber krystal