I morgensolen sukker han med lyd
som brøleaben fra en drøm jeg har
han strækker sig og udfordrer min dyd
selvom han sover, smuk med røven bar
og morgenhud mod slattenhud er blød
mod prikken på og prikken i hans glans
jeg ligger lidt og vrider med mit kød
for jeg vil ha opmærksomheden hans
hans rækken mod mig, næven er så stor
der lukker sig et favnfuldt øjeblik
jeg svæver bort i sjælfuldt englekor
og lukker læben om hans stive pik
og alt må vente kun med den besked;
at ventetid er fyldt med kærlighed
Ingen kommentarer:
Send en kommentar