Vinterhaiku akt eight

vinter falder af
landskabsromantisk meta
forik for dværghøns


dådyrøjne
jeg svimler på røv over
dådyrøjne


jeg kan se det sner
kan du se hvad jeg hører
lyden af stilhed

det syvende vinterhaiku

Dig og dine, bryst -
er ude på skrammer og
jeg kan lide det

du kryber ind i
krystalsnegrønhvidtbladbad
mælkhvide bryster

henover bakken
landskabsbeklædt som kvinde
snedronningen er

Vinterhaikusex

vi er mere værd
overvurderingstillid
kølig særlighed


vi ser fælles på
dalende formationer
indesneet os


stroposkob i fjæs
similisnekrystaller 
stormende mod os

Vinterhaiku NO 5.

vi kaster blikke
simultantumultarisk
varm karmablingbling




dit syn på ting som
snekonstellationer
stjerneballader




hvor er du når jeg
er var er du helt væk som
lyden af solstorm

Vinterhaiku i et firtal

på den måde er
jeg et flydende stykke
himmellegeme

hun ryster snestorm
på puden og kaster op
på den matsorte

han, transseksuel
med matsorte stjerner i
favnen på Gud

Vinterhaiku numba 3

Hun siger himlen
med transseksuel stemme
er et fladt TV



dage sner det ser
det sort ud sner det mere
sort of whitest sky



Hun siger sne sne
som om kærligheden var
et sølvfad af gud

Vinterhaiku #2

skridsikre sko på
han har skridsikre sko på
hvidt stads klistrer jo

tunge tanker på
hun har tunge tanker på
tungt stads klistrer jo

kampen om kysset
trækker tændernes gnistren
i langdrag i sne

Vinterhaikuer

regnen falder hvid
om fugle taler solen sort
ud i det blå hvad



snemand uden ryg
i næsen alt for meget
blæst på landet



kulden trænger ind
som reversibelt sollys
vi labber krystal