TAIT AAS NEGGÅR SHET FONNÆTIKS ÅRN A BETSJH

vi væltår på de klåb såm gååwstbåstårs
jarj haltår gevaldit på mit tait aas højjårben
vi wårnt tu såk de ihvål speurræts aut åf pibbåls alkohårl
du så gardlaik ækstrårtæwræstriål, di spellår karnjæi wæst, dåårgg
så buhmbåksøn brauer: låårv lårkdarwn, kiip juår låårv låkd darwn

årg når gryød faller på din aas dær barwnsår såm æ gæddåwbuhddi
blinkår skyøn skitsåwfwrænik, strobboskobød blir en stjærnesmutti

dahm tait du siår dahm rait til damår: ets bættår dan jårs
ai kan titsjh ju, båt ai haf tu tjartsjh

bæibi bæibi bårj åw bårj ets gøt tu nåu jar
ai put jur ting darwn flep et an wrevørs et

skydarh mæd skarp fonetik A.K.A. sex

suparsånek gåutbahrbahr, nåssøhkarpar
bauwlænz ned a trapparnøh mæd eksårsismøhfåum smort ud
jarj braikkar hans tud, traikkar ud, flåsh et auwt æniwæi

mai melkshæik bwrengs årl døh thågs to da klårb
ow aiv gart a fiileng fefti zænt dåkkar åp
kåz tudæi ær min ekkøh-føzæhlsdag, ta de a

jarj spraijker dinøh lår åp på langs, gæt et gåwing laik a daik
vaskar vit, dee ær beskit, sens ai uas thøhtiin, trist
låkkar åp får skidøhhålløth, går i gålløth
iuh wreplaise mai mållæth uith a bullæth

DIS GÅWS AUT TU ÅRL DE LÅVERS AUT DER I EN FEJVÅR

Marmar mia hir wih gåw aggææn
marj marj harw kan arj wrøissest juh

jår laårv wårssåååw diip bæjbi
båt naauh ets brååwkøn tælløfååwn waajers
an wii kan kårl årl ammæwrikan drihms ååf mæjbi
mi an marj garj billi gåws tutte klåb to slaam darwn bajers

såg wii ælskår lejk mæjniaks
lejk nåwbåtti gefs a shet
såg wii kyylår farstfuud såm mæknårggæts ned
årg wii sæg wårt de fåk wårs dat
øh bil djårtsj busj ded nåt wårnt tu splet
lejk vårs laråååhv witsjh es a råndbarberåd ged

fonetisk flawar pawar på en fiar

Violættøh tjikz, tøzepii
aim en låw uith thez seenøøri
purpuångøh and wi ar fwi
vi ær vad vi ær år nåt tu bi

amarikan pais ow amarikan lais
vi pråppøhs mæd lort åm amarikan laivs
sæil auwæi enøhn vi lægar tel kais
låv yu lång taim fåran en pais

jippi kai iæah ow et græb på min gån
skydar tviuløhn væk mæd min hånibån
tænar en splif på kalofårnian biich mån
dee altid ær sårn, amarikan fån

FONETISK SIK I Æ KRANJE PÅ DEN WÆJ ASSIN TRÆJ

Jarj samlår hin åp i en spæktakulær vaiolæt filmsene
i skarfææjs vor vor ævribodis aal patjino
snakkår i fåwn jarj spør darj lejk a jendelmaan
wudju lejk tu sæj hællååw to mej lidl fræænd
kåz ej låv de smæld åf næjparm in de mårning
nåt to spik åf pusssi måwst sørtanli åg probbebli
de wæi dru barrimoar muvs wet swahggår i tjarlis
æjndjels kulnæs såm wrianna ånter marj årmberælla
ælla ælla åh åh åh åh i wårner iit ju åp som prekken årver i
djurræsik park darjnasårstejl en ryønnø pis
stol skut i den måst bjuttefål marws åf
bjuttefål månne årg månøn faller på dit fæjs
såm da tågni mårntanna blir plaffe sønner flat
voræftår he dråbs entu de puul de vårld is jords

Fonetisk grød numæro duo

mårdarfårkar
de ær væl pasøhnø at stahrde sådan et degt mæd mårdarfårkar
når  duuwds sedder dærjæmme ow gåggar
så hængar jarj på jøhrnøt a Blåkbåstar
jarj ær får rænt, får har duh set va de zhit kåstar?
Så ser jarj traiilerjs gænnøm kighålløt
påztars dær spajlar sarj i parkætgålløt
thjiks, nårjne, et lii dær ær forkålløt
Jårnny Dæph dær døppar sit fjæs i skønhedsidealar
Kamarån Diass ow alløh hinøhs liwskwalar
kåk tæiles, de svalar
når jarj kænar mit azhåwl ow marj sæl
ow kænar nåmshållet enåf tæl
at dee der bliwar min realeti
til jarj dør mårdarfårkar

FONETISK SUBBERSÅBBE VERSJON WÅN

lajla er en småk skaangk a en bitsjh åg han er
såm taet u a en fåkking hoedrålle i
en kwinten taærrøntinåwsk blåkbåster kånstant
mæn narj narj dé blabla lajla ve se djerri markwajer
han vil se tom kruus tåp gåern i tåp gån
hævvi sjet blåwing åp mårderfåkker eller keld beld
Uh mand Uma er gåt nåk darjli i dæn såm krøæææjsi aas
femministisk pibbi dé er lejk den åndenlynmæ ånpræssædændød
næhvar befår sien å nåå jaa så har de tajtanik
på dé ve dé den ka vi sakdens ta skat bar jarg
lii ka ta ti trangkvalejsers i æ snåptaw vabbehar
inden leo gard daam nardo jåkker gåt i spinatøn ders lårv
løbår ug i sanne åhr WEM leggår så dær knap så dåwp såm de
tønde øl a en kåksåkkår snårkønnø
æfter æ mørkes harwlændæ frambru; marj, narj, ællårs taark.

FORPULET FONETIK

I denne uge vil jeg se fonetiske digte. Det vil sige digte, der er skåret helt ind til deres lydlige essens og udelukkende består deraf.
Vi skriver ud fra det overordnede emne "amerikansk film" i al sin glory. 

Eksempelvis bliver "Jesus Christ" til "Djisses Korarjst" eller "sagde" til "sae", "klamphugger" til "klamhågger", jaloux til sjallu ( de nordmænd har fat i den lange ende) and so on and so forth.

Digtet skal være 10-15 linjer langt og på hver enkelt linje skal der optræde mindst ét amerikansk ord, der som sagt er lydliggjort. Det er pisse mærkeligt i skallen, men også en smule sexet alligevel. Gut lok.