Viser opslag med etiketten kærlighed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kærlighed. Vis alle opslag

17.02.2012

En kærlighedshistorie

det kredser om
linjerne i Louisas eget underliv
hendes fingre fungerer som en kaskelothval
der dykker
under underfladen
hun tænker på alt det folk ikke ved
om kaskelothvalens dybvandsliv
mens hun lægger hovedet tilbage i
en spruttende trækning
hernede hvor overfladen ikke trænger ned
mærker hun sig selv
her har hun nok
hun mærker vandet der omslutter tindingerne
og presser
eksplosion er lang og blød(ende)
bedøvende
hende selv

16.02.2012

Twilightretorik

Der er ikke det de ikke kan sammen
det er dét de kan det er det der er
det er det eneste der er de to
det er det eneste der betyder noget
det er det eneste der betyder kloden
de er de eneste to der forstår den
udover alle andre der har fattet dét

14.02.2012

ballerinaberider


Cirkusteltet ryster
som tattoomaskinen på arbejde
maler aber på en snor
muskler der banker
ser ingenting, hører ingenting og skriger

ligesom en kattekilling
labber du overlæbesved til dig
ikke din egen og
ansigtsovalerne rammer
horisontlinjen
i et glimt af tambomajorkramper

elefanten skubber snablen igennem
en brændende hulahopring
det må gøre pisse ondt
at ramme forkert
og det gør det siger du
ta det fra én der har prøvet det

og så kagler du
på en måde hvor man tænker
at det må være noget han har sagt

De gik hvidt

Hendes anarkistiske narko
flyder rundt i den røde substans
der tiktakker cirkulerende som
tentaklerne fra flyvende fabelelefanter i et
cirkus nogen aldrig nogensinde har begået ord i

du spørger hvad hendes lydløshed
fabler om som du spørger sneen hvor
den henter sin urkraft af kompromisløs stilhed
dens fodspor er kodesprog de snakker
om aldrig at sætte ord på
et torso hvor to tør
hinandens gnistrende ribben

en punkteret zebrahan hvis lunger pustes
op til gigantiske balloner
af hendes hvide striber

de går ned i horisonten som bukowski
når han splitter det ødelagte
ad på en typewriter
befolket med bløde
kvinder

elg skov


Engang var det en ring der sad
på en finger
og det var en pige der sad
på en dreng
og det var et tegn til markerne om at lade vinden kærtegne kornet
uden at gøre modstand

og det var mere forårsagtigt end det var rigtigt varmt
og det var sådan, mildere end på andre dage
og græsset kløede når man pillede det ud af trusserne bagefter
og det var jo ikke som sådan mennesker
mere bare ubestemmeligt flydende kød
og blødende i et af de allerførste
ufatteligt våde
tungeslaskere

og engang var det nogens jeg der mødte nogens du og nogen blev et vi
og vejret gik i et med resten af fornemmelsen
om foråret når rhododendronerne springer ud i højskolens have
på et sted der altid findes

13.02.2012

Han vil altid være fuldstændigfantastisksindssygtubegribeligoverdrevet vild med hendes

Mens København larmer
laver hun lydløse ringe i vandet
ved sortedammen med tæerne deres
hænder er blevet til
en hånd, hendes ånd
er der når hun ikke er der

der er uendeligt meget
at komme efter snakker han
om hende men
det bliver for sindssygt
at følge efter hende

hun siger han siger hende
han siger hun siger ham

med blødt ansigtskød der bevæger sig
uden lyd af struber blot
mundvand og ømhed
gnider deres udtryk dem
mod hinanden

Barberet på kÆr einz

Hun gør tingene langsommere
han gør virkelig noget
dykker ned i moralens bundløse / og lader hende
efterlade
i en suppedas af lyserød karakter

Så er hun som en havfrue / der dykker efter
ham såvel som
hendes selv / og finder glittersager som
suppedasens skade

Han adlyder ingen
han gør virkelig noget
og lidt senere kommer han tilbage
med næven fyldt med / noget der minder
om noget / man ej behøver at nævne /
ved navn

det spreder sig i vandet
som lyserøde ringe
som kødfyldte
kropsvæskefyldte
ringe

12.02.2012

Barberede kærlighedsklichéer

Okay. DETTE benspænd bliver halvspontant, men dog halvovervejet og halvgrublet i nogen kun grad.


Et kærlighedsdigt på max 20 linjer.


Der må ikke være tale om et jegdigt.


Du må ikke bruge ordene himmel, dyb, elsker, kusse, fisse, landskab, pik, hav, bølger, sol, lys, slikker, øjne, hjerte, blod, stjerne, univers, læber, saft, skælver, æbler, kærlighed, sommer, bryster, alt, intet og åh.


ja, det er alt for uoriginalt.




Kør for helvede.

12.01.2012

Kærlighedssonet #3

og formiddag når lyset ruges ud
og farven skabes mellem himlens riller
det er i tanken ham der står for skud
mens højrehåndens pegemand den piller

Hans ryg er formet som et cykelstyr
hans ben er lange hoppemuntre kæppe
hans bryst er som et nøgent tarzandyr
han er så flot, ham vil jeg gerne kneppe

og i et snuptag trækker han mig ind
jeg blir som smør i nissens risengrød
han fingermaler legen i mit sind
og alt og intet vender op og ned

sådan sker det tusind tanker svinder
når jeg ligger trygt i mandens hænder

11.01.2012

Kærlighedssonet # 2

i aftenskæret kribler hun med sol
og krabber kravler tyst mod breddens grader
fra glas og skrig jeg padler stærk til ro
hun kysser stille lungens vilde farver

så triller tåre dyb på kind af kys
så blid som kid så skarp en gløden blød
fra kernen skyder stjerner død med lyst
mit blod er rejst som fugl i luftens skød


et pulsår sammensmeltet knoglens hast
jeg spiser tidlig sol og vågner klart
hun bryster dråbers kåber bort med klask
jeg fór i sky med morgenmund i bart


nu spiser hun en andens ord forstår
jeg intet nu er alt et evigt skår.

10.01.2012

Kærlighedssonet #1

I morgensolen sukker han med lyd
som brøleaben fra en drøm jeg har
han strækker sig og udfordrer min dyd
selvom han sover, smuk med røven bar

og morgenhud mod slattenhud er blød
mod prikken på og prikken i hans glans
jeg ligger lidt og vrider med mit kød
for jeg vil ha opmærksomheden hans

hans rækken mod mig, næven er så stor
der lukker sig et favnfuldt øjeblik
jeg svæver bort i sjælfuldt englekor
og lukker læben om hans stive pik

og alt må vente kun med den besked;
at ventetid er fyldt med kærlighed



08.01.2012

Kærlighedssonetter

På denne, den syvende dag er det min tur til at vælge emne og benspænd.
Well, jeg har besluttet mig for at blive inspireret af en konkurrence det kongelige teater holder, og derfor blive benspændene meget genretro, jeg lover jeg finder på noget lidt mere opfindsomt næste gang det bliver min tur til at være førstevælger.

overordnet emne: Kærlighed
benspænd: sonetform
jamber (5 versefødder pr. vers)
14 vers
rimformen a b a b – c d c d - e f e f - g g

Der er selvfølgelig stor mulighed for at i får lyst til at sende nogle forslag ind til konkurrencen, men det er ikke en del af reglerne at vi skal.

Fortsat god søndag, jeg vender tilbage efter horribel pædagogikopgaveskrivning (så meget for DEN hviledag!) i morgen, og så HÅBER jeg at jeg har en sonet klar til jer, ellers kan det jo være at Mortigra har noget at fyre af.

læs om det kongelige teaters sonetkonkurrence her