Gul #3

ind mellem det vaakumpakkede lys
kiler kraften sig ud gennem linjerne
kiler kræften sig ud gennem viljerne
vælger virkeligheden fra i et sprængfarligt øjeblik

og så går hun med bare tæer
over guldbroen hinsides Nekselø
hendes runde skikkelse rettes ud
og jeg kan se hende gennem kikkertens etui

øjeblikke forsvinder og kun fornemmelsen
er tilbage, hendes hånd der er halvvejs lam
jeg hviler i sorgens gullige ro
vælger erindringen fra, for den er grøn

og sådan glemmer jeg den grønne have
hendes raspende stemme
og historierne
og således glemmer jeg det aldrig

Gule balloner 3

Den surrealistiske ultramarin står svedigt op
af den krøllede gule som en norsk nattehimmel
jeg husker vrådal for ski og gedder vi fangede i åen
bedstefar og jeg for evigt i et blegnet fotografi

senere på dagen åd vi bedstemors søsters sild
de var fucking søde og blev smækket på franskbrød
døden er en cigaret mellem legendariske læber
en midlertidigt trøst betragtet i et mytologisk fotoalbum

vi kan gå fra og til mentalt og snakke om i nuet
for nu er for nu aldrig for sent altid for fedt
jeg farer rundt i kærlighed som mine træsko var the shit
vi ved hvor vi skal hen som duer der solsortner

livet er killer af en darling jeg aldrig ville skrive ud
af lungens poesi, hele lortet pulserer til du lukker
og slukker din smøg med en stilethæl i november eller
et par sneaks der har gået kloden rundt i blod

gul poesi II

kryberens helvede
om helvedet siger vi intet
jeg suger mig til tiltag indad
som IKEA på svampe

hjernemassen er som snot
klistrer sig fast
på stænger knejsende mod himlen
ser intet foruden stjernevrimlen

og bag den ufokuserede horisont
gemmer sig intet mindre end
noget andet
måske sågar en bedstefar på bar, ryger galar

sådan siges det døden er gullig
synende gusten af for mange smøger
sygeligt forvreden i riller man ikke ved
hvor kommer fra

Den første gule poesi

På bedstefars afdøde sofa stak vi hænderne
mellem sprækkerne efter femmere tiere og ofte
var der sedler sagde han men der var intet
af værdi kun i dag en rigdom af nostalgi

hans furede arrede ansigt og tynde krop fuld af levet
liv lå kraftigt afkræftet hen med elskede omkring
og blandt at være sig selv tro altid
lærte han os at sulten er bedre end mæt

at nysgerrighed på livet aldrig stopper
så min mor med gennemblødte kinder i øjnene
nu kan jeg altså ikke mere
solen brændte igennem den morgen

igennem hospitalets tusind refleksioner
alting virkede håblyst mens
bedstefar sank sammen som stilhed i havet
og tog sit sidste åndedrag

Billeddigtning og gule nuancer

Tak for kaffe, det her fonetikforløb trak tænder ud på mig! Mest af alt fordi jeg simpelthen ikke fattede hvad der stod! Min bevidsthed er så fast forankret i et visuelt sprogudtryk, at lydliggørelsen virkelig caught me off guard!

Nå, nu til næste uges udskejelser. I uge 4 skal vi kaste os over digtning til billeder.

- Vi skal skrive digte der knytter sig til et billede.
- Billederne er selvvalgte, men der skal optræde en "død" genstand/ting på billedet.
- Metrisk skal digtene bestå af fire strofer med hver fire vers i.

Det overordnede emne til denne udfordring er GUL

Billederne digtene knytter sig til, skal postes sammen med digtene.

ENJOY!

//SS