Den surrealistiske ultramarin står svedigt op
af den krøllede gule som en norsk nattehimmel
jeg husker vrådal for ski og gedder vi fangede i åen
bedstefar og jeg for evigt i et blegnet fotografi
senere på dagen åd vi bedstemors søsters sild
de var fucking søde og blev smækket på franskbrød
døden er en cigaret mellem legendariske læber
en midlertidigt trøst betragtet i et mytologisk fotoalbum
vi kan gå fra og til mentalt og snakke om i nuet
for nu er for nu aldrig for sent altid for fedt
jeg farer rundt i kærlighed som mine træsko var the shit
vi ved hvor vi skal hen som duer der solsortner
livet er killer af en darling jeg aldrig ville skrive ud
af lungens poesi, hele lortet pulserer til du lukker
og slukker din smøg med en stilethæl i november eller
et par sneaks der har gået kloden rundt i blod
Ingen kommentarer:
Send en kommentar