14.02.2012

ballerinaberider


Cirkusteltet ryster
som tattoomaskinen på arbejde
maler aber på en snor
muskler der banker
ser ingenting, hører ingenting og skriger

ligesom en kattekilling
labber du overlæbesved til dig
ikke din egen og
ansigtsovalerne rammer
horisontlinjen
i et glimt af tambomajorkramper

elefanten skubber snablen igennem
en brændende hulahopring
det må gøre pisse ondt
at ramme forkert
og det gør det siger du
ta det fra én der har prøvet det

og så kagler du
på en måde hvor man tænker
at det må være noget han har sagt

Ingen kommentarer:

Send en kommentar