det kredser om
linjerne i Louisas eget underliv
hendes fingre fungerer som en kaskelothval
der dykker
under underfladen
hun tænker på alt det folk ikke ved
om kaskelothvalens dybvandsliv
mens hun lægger hovedet tilbage i
en spruttende trækning
hernede hvor overfladen ikke trænger ned
mærker hun sig selv
her har hun nok
hun mærker vandet der omslutter tindingerne
og presser
eksplosion er lang og blød(ende)
bedøvende
hende selv
Viser opslag med etiketten barbering. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten barbering. Vis alle opslag
17.02.2012
16.02.2012
Twilightretorik
Der er ikke det de ikke kan sammen
det er dét de kan det er det der er
det er det eneste der er de to
det er det eneste der betyder noget
det er det eneste der betyder kloden
de er de eneste to der forstår den
udover alle andre der har fattet dét
det er dét de kan det er det der er
det er det eneste der er de to
det er det eneste der betyder noget
det er det eneste der betyder kloden
de er de eneste to der forstår den
udover alle andre der har fattet dét
Etiketter:
Af Morten Rye Andersson,
barbering,
kærlighed
14.02.2012
ballerinaberider
Cirkusteltet ryster
som tattoomaskinen på arbejde
maler aber på en snor
muskler der banker
ser ingenting, hører ingenting og
skriger
ligesom en kattekilling
labber du overlæbesved til dig
ikke din egen og
ansigtsovalerne rammer
horisontlinjen
i et glimt af tambomajorkramper
elefanten skubber snablen igennem
en brændende hulahopring
det må gøre pisse ondt
at ramme forkert
og det gør det siger du
ta det fra én der har prøvet det
og så kagler du
på en måde hvor man tænker
at det må være noget han har sagt
De gik hvidt
Hendes anarkistiske narko
flyder rundt i den røde substans
der tiktakker cirkulerende som
tentaklerne fra flyvende fabelelefanter i et
cirkus nogen aldrig nogensinde har begået ord i
du spørger hvad hendes lydløshed
fabler om som du spørger sneen hvor
den henter sin urkraft af kompromisløs stilhed
dens fodspor er kodesprog de snakker
om aldrig at sætte ord på
et torso hvor to tør
hinandens gnistrende ribben
en punkteret zebrahan hvis lunger pustes
op til gigantiske balloner
af hendes hvide striber
de går ned i horisonten som bukowski
når han splitter det ødelagte
ad på en typewriter
befolket med bløde
kvinder
flyder rundt i den røde substans
der tiktakker cirkulerende som
tentaklerne fra flyvende fabelelefanter i et
cirkus nogen aldrig nogensinde har begået ord i
du spørger hvad hendes lydløshed
fabler om som du spørger sneen hvor
den henter sin urkraft af kompromisløs stilhed
dens fodspor er kodesprog de snakker
om aldrig at sætte ord på
et torso hvor to tør
hinandens gnistrende ribben
en punkteret zebrahan hvis lunger pustes
op til gigantiske balloner
af hendes hvide striber
de går ned i horisonten som bukowski
når han splitter det ødelagte
ad på en typewriter
befolket med bløde
kvinder
Etiketter:
Af Morten Rye Andersson,
barbering,
kærlighed
elg skov
Engang var det en ring der sad
på en finger
og det var en pige der sad
på en dreng
og det var et tegn til markerne om at
lade vinden kærtegne kornet
uden at gøre modstand
og det var mere forårsagtigt end det
var rigtigt varmt
og det var sådan, mildere end på
andre dage
og græsset kløede når man pillede
det ud af trusserne bagefter
og det var jo ikke som sådan mennesker
mere bare ubestemmeligt flydende kød
og blødende i et af de allerførste
ufatteligt våde
tungeslaskere
og engang var det nogens jeg der mødte
nogens du og nogen blev et vi
og vejret gik i et med resten af
fornemmelsen
om foråret når rhododendronerne
springer ud i højskolens have
på et sted der altid findes
13.02.2012
Han vil altid være fuldstændigfantastisksindssygtubegribeligoverdrevet vild med hendes
Mens København larmer
laver hun lydløse ringe i vandet
ved sortedammen med tæerne deres
hænder er blevet til
en hånd, hendes ånd
er der når hun ikke er der
der er uendeligt meget
at komme efter snakker han
om hende men
det bliver for sindssygt
at følge efter hende
hun siger han siger hende
han siger hun siger ham
med blødt ansigtskød der bevæger sig
uden lyd af struber blot
mundvand og ømhed
gnider deres udtryk dem
mod hinanden
laver hun lydløse ringe i vandet
ved sortedammen med tæerne deres
hænder er blevet til
en hånd, hendes ånd
er der når hun ikke er der
der er uendeligt meget
at komme efter snakker han
om hende men
det bliver for sindssygt
at følge efter hende
hun siger han siger hende
han siger hun siger ham
med blødt ansigtskød der bevæger sig
uden lyd af struber blot
mundvand og ømhed
gnider deres udtryk dem
mod hinanden
Etiketter:
Af Morten Rye Andersson,
barbering,
kærlighed
Barberet på kÆr einz
Hun gør tingene langsommere
han gør virkelig noget
dykker ned i moralens bundløse / og lader hende
efterlade
i en suppedas af lyserød karakter
hendes selv / og finder glittersager som
suppedasens skade
og lidt senere kommer han tilbage
med næven fyldt med / noget der minder
om noget / man ej behøver at nævne /
ved navn
som kødfyldte
kropsvæskefyldte
ringe
han gør virkelig noget
dykker ned i moralens bundløse / og lader hende
efterlade
i en suppedas af lyserød karakter
Så er hun som en havfrue / der dykker efter
ham såvel somhendes selv / og finder glittersager som
suppedasens skade
Han adlyder ingen
han gør virkelig nogetog lidt senere kommer han tilbage
med næven fyldt med / noget der minder
om noget / man ej behøver at nævne /
ved navn
det spreder sig i vandet
som lyserøde ringesom kødfyldte
kropsvæskefyldte
ringe
12.02.2012
Barberede kærlighedsklichéer
Okay. DETTE benspænd bliver halvspontant, men dog halvovervejet og halvgrublet i nogen kun grad.
Et kærlighedsdigt på max 20 linjer.
Der må ikke være tale om et jegdigt.
Du må ikke bruge ordene himmel, dyb, elsker, kusse, fisse, landskab, pik, hav, bølger, sol, lys, slikker, øjne, hjerte, blod, stjerne, univers, læber, saft, skælver, æbler, kærlighed, sommer, bryster, alt, intet og åh.
ja, det er alt for uoriginalt.
Kør for helvede.
Et kærlighedsdigt på max 20 linjer.
Der må ikke være tale om et jegdigt.
Du må ikke bruge ordene himmel, dyb, elsker, kusse, fisse, landskab, pik, hav, bølger, sol, lys, slikker, øjne, hjerte, blod, stjerne, univers, læber, saft, skælver, æbler, kærlighed, sommer, bryster, alt, intet og åh.
ja, det er alt for uoriginalt.
Kør for helvede.
Etiketter:
Af Morten Rye Andersson,
barbering,
benspænd,
Emneoplæg,
kærlighed
Abonner på:
Opslag (Atom)