Engang var det en ring der sad
på en finger
og det var en pige der sad
på en dreng
og det var et tegn til markerne om at
lade vinden kærtegne kornet
uden at gøre modstand
og det var mere forårsagtigt end det
var rigtigt varmt
og det var sådan, mildere end på
andre dage
og græsset kløede når man pillede
det ud af trusserne bagefter
og det var jo ikke som sådan mennesker
mere bare ubestemmeligt flydende kød
og blødende i et af de allerførste
ufatteligt våde
tungeslaskere
og engang var det nogens jeg der mødte
nogens du og nogen blev et vi
og vejret gik i et med resten af
fornemmelsen
om foråret når rhododendronerne
springer ud i højskolens have
på et sted der altid findes
Ingen kommentarer:
Send en kommentar