I can see you on my videophone

Næste uges emne skal visualiseres og audioaliseres
NU er det på tide at vi prøver kræfter med oplæsning, og i den forbindelse skal vi filme en lille film som vi lægger op her, på Kvablabbelser.

Emnet er: ET STED, og her menes den fysiske form af et sted, dvs, naturbeskrivelser, landskabsbeskrivelser osv. Der kan dog godtages steder der ikke kun er byer eller skove, fx "min kaffekop" eller lign. så længe der er tale om et fysisk sted.

• en oplæsning skal optages på film, dvs man skal kunne høre oplæsningen.
• der må ikke redigeres i filmen, den skal tages i ét take.
• filmen må max være syv minutter lang.

En kærlighedshistorie

det kredser om
linjerne i Louisas eget underliv
hendes fingre fungerer som en kaskelothval
der dykker
under underfladen
hun tænker på alt det folk ikke ved
om kaskelothvalens dybvandsliv
mens hun lægger hovedet tilbage i
en spruttende trækning
hernede hvor overfladen ikke trænger ned
mærker hun sig selv
her har hun nok
hun mærker vandet der omslutter tindingerne
og presser
eksplosion er lang og blød(ende)
bedøvende
hende selv

Twilightretorik

Der er ikke det de ikke kan sammen
det er dét de kan det er det der er
det er det eneste der er de to
det er det eneste der betyder noget
det er det eneste der betyder kloden
de er de eneste to der forstår den
udover alle andre der har fattet dét

ballerinaberider

Cirkusteltet ryster

som tattoomaskinen på arbejde

maler aber på en snor

muskler der banker

ser ingenting, hører ingenting og skriger

ligesom en kattekilling

labber du overlæbesved til dig

ikke din egen og

ansigtsovalerne rammer

horisontlinjen

i et glimt af tambomajorkramper

elefanten skubber snablen igennem

en brændende hulahopring

det må gøre pisse ondt

at ramme forkert

og det gør det siger du

ta det fra én der har prøvet det

og så kagler du

på en måde hvor man tænker

at det må være noget han har sagt

De gik hvidt

Hendes anarkistiske narko
flyder rundt i den røde substans
der tiktakker cirkulerende som
tentaklerne fra flyvende fabelelefanter i et
cirkus nogen aldrig nogensinde har begået ord i

du spørger hvad hendes lydløshed
fabler om som du spørger sneen hvor
den henter sin urkraft af kompromisløs stilhed
dens fodspor er kodesprog de snakker
om aldrig at sætte ord på
et torso hvor to tør
hinandens gnistrende ribben

en punkteret zebrahan hvis lunger pustes
op til gigantiske balloner
af hendes hvide striber

de går ned i horisonten som bukowski
når han splitter det ødelagte
ad på en typewriter
befolket med bløde
kvinder

elg skov

Engang var det en ring der sad

på en finger

og det var en pige der sad

på en dreng

og det var et tegn til markerne om at lade vinden kærtegne kornet

uden at gøre modstand

og det var mere forårsagtigt end det var rigtigt varmt

og det var sådan, mildere end på andre dage

og græsset kløede når man pillede det ud af trusserne bagefter

og det var jo ikke som sådan mennesker

mere bare ubestemmeligt flydende kød

og blødende i et af de allerførste

ufatteligt våde

tungeslaskere

og engang var det nogens jeg der mødte nogens du og nogen blev et vi

og vejret gik i et med resten af fornemmelsen

om foråret når rhododendronerne springer ud i højskolens have

på et sted der altid findes

Han vil altid være fuldstændigfantastisksindssygtubegribeligoverdrevet vild med hendes

Mens København larmer
laver hun lydløse ringe i vandet
ved sortedammen med tæerne deres
hænder er blevet til
en hånd, hendes ånd
er der når hun ikke er der

der er uendeligt meget
at komme efter snakker han
om hende men
det bliver for sindssygt
at følge efter hende

hun siger han siger hende
han siger hun siger ham

med blødt ansigtskød der bevæger sig
uden lyd af struber blot
mundvand og ømhed
gnider deres udtryk dem
mod hinanden